Fjernsupport
Studerende
Log ind
Book møde

Cookies og persondata

Når du besøger Nordcads hjemmeside indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet.

Generelt om personoplysninger

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og eventuelle tilmeldinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Persondataforordning og databeskyttelseslov

Vi passer godt på jeres personoplysninger
– både før og efter den 25. maj

Den 25. maj 2018 træder EU’s nye persondataforordning og databeskyttelseslov i kraft (også kaldet GDPR). Derfor er vi i Nordcad i fuld gang med at gøre systemer og processer klar, så vi og vores kunder også fremover kan leve op til lovgivningen.

Vi håndterer data for alle vores kunder i større eller mindre omfang. Vi har ikke registreret CPR-numre, men eksempelvis jeres medarbejderes telefonnumre og navne. Når I som virksomhed lader Nordcad håndtere denne type personoplysninger, er det fra den 25. maj et lovkrav, at der er indgået en databehandleraftale. Databehandleraftalen beskriver blandt andet:

  • hvilke typer af personoplysninger, vi behandler,
  • hvilke behandlinger, vi foretager,
  • hvad formålet med behandlingen er,
  • hvad varigheden af behandlingen er,
  • hvordan vi opfylder kravene til sikker databehandling,
  • og hvordan vi lever op til den registreredes rettigheder.

Databehandleraftalen bliver et bilag til vores almindelige forretningsbetingelser, og vi tager udgangspunkt i en skabelon, der er udarbejdet af Datatilsynet.

Du kan finde databehandleraftalen her, og du kan finde vejledning til dataansvarlige og databehandlere hos bl.a. Datatilsynet.

Hvad skal dit firma gøre?

I behøver ikke at gøre noget!

I behøver ikke gøre noget, men I er naturligvis velkomne til at stille spørgsmål til os. For enkelte af vores kunder gælder der særlige forhold for vores databehandling, og derfor tager vi direkte kontakt til disse kunder.

Værd at vide om Nordcads behandling af persondatareglerne

Vi indsamler og behandler personoplysninger om f.eks. medarbejdere og aktiviteter for at kunne levere de ydelser og services, som vores kunder efterspørger, og for at leve op til lovkravene for dataansvarlige.

I kan læse mere om, hvordan vi håndterer ansvaret i databehandleraftalen i tillægget til samarbejdsaftalen her, og hvordan vi behandler personoplysninger i Quickguiden længere nede.

Alle spørgsmål vedrørende databehandleraftalen, den nye persondataforordning og overholdelse af de nye regler kan stilles til bm@nordcad.dk.

Quickguide til GDPR

Behandling af personoplysninger

Typer af oplysninger og formål

Hvilke personoplysninger, vi indsamler, afhænger af jeres kontrakt med Nordcad, og hvilke ydelser, I bestiller til jeres virksomhed.

Ved køb af licenser og support samt service indsamler vi f.eks. følgende oplysninger:

  • Slutkundens/brugerens/beslutningstagers navn, telefonnummer, e-mail adresse,ansvarsområde, firmanavn, adresse og telefonnummer
  • Indhold omkring virksomhedens teknologier og produkter
  • Teknologiske muligheder i fremtiden
  • Service og support relaterede oplysninger

Disse oplysninger behandler Nordcad med det formål, at vi kan kommunikere hurtigt og effektivt med jeres medarbejdere, og for at Nordcad kan leve op til de gældende krav i lovgivningen.

Vi indsamler desuden oplysninger om de kontaktpersoner hos jer, som vi har vores daglige samarbejde med, i form af navn, e-mail, stilling og telefonnumre. Formålet med behandlingen af disse oplysninger er, at vi løbende kan levere og informere om de ydelser, som I har bestilt hos os.

Videregivelse af personoplysninger

Personoplysningerne vil som udgangspunkt alene blive behandlet af Nordcad. Dog kan disse også blive videregivet til Nordcads underleverandører. Der kan f.eks. være behov for at give en underleverandør oplysninger om en slutkundes navn og adresse, hvis der skal udføres service eller leverance. Derudover kan personoplysninger blive videregivet til offentlige myndigheder, hvis det er krævet af lovgivningen.

Overførsel af personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS

Nordcad benytter kun få underleverandører i lande uden for EU/EØS. Når det sker, følger vi EU-kommissionens standardaftaler for overførsel af personoplysninger til ikke-sikre lande uden for EU/EØS. Grundlaget for overførslen kan dog også været et andet, f.eks. EU-U.S. Privacy Shield, hvis der skal overføres oplysninger til underleverandører i USA.

Det juridiske grundlag

Det juridiske grundlag for indsamling og behandling af personoplysningerne er jeres kontrakter med Nordcad og den gældende lovgivning.

Sikkerhed

Nordcad har fastsat en række sikkerhedskrav til behandling af personoplysninger. Kravene indebærer bl.a., at medarbejdere hos Nordcad skal behandle personoplysninger fortroligt, og at it-systemer skal leve op til en række krav, der løbende bliver skærpet i takt med den tekniske udvikling.

Opbevaringsperiode

Nordcad opbevarer kun personoplysningerne, så længe det er nødvendigt for at kunne opfylde de ovenfor anførte formål, herunder formål fastsat i anden lovgivning.

Databehandleraftalen

Databehandleraftalen beskriver blandt andet:

  • hvilke typer af personoplysninger, vi behandler,
  • hvilke behandlinger, vi foretager,
  • hvad formålet med behandlingen er,
  • hvad varigheden af behandlingen er,
  • hvordan vi opfylder kravene til sikker databehandling, og
  • hvordan vi lever op til den registreredes rettigheder.

Databehandleraftalen bliver et bilag til vores almindelige forretningsbetingelser, og vi tager udgangspunkt i en skabelon, der er udarbejdet af Datatilsynet.

I kan finde databehandleraftalen herunder, og I kan finde en vejledning til dataansvarlige og databehandlere hos bl.a. Datatilsynet.

Download Databehandleraftalen her

Brug af cookies

Vi bruger cookies til at tilpasse indhold, til at vise indhold fra eksterne kilder og til at analysere trafik på websitet. Bemærk, at enkelte indholdselementer ikke vises korrekt, hvis du kun har accepteret nødvendige cookies.

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websites til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. På dette website anvender vi både egne cookies og cookies sat af tredjeparter.

Brugen af cookies reguleres af ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”, der kan læses på retsinformation.dk. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Nedenfor på denne side kan du orientere dig om din samtykketilstand samt tidspunktet for dit seneste afgivne samtykke. Du kan desuden til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke på denne side.

Copyright © 2024 Nordcad Systems A/S
crossarrow-right