Fjernsupport
Studerende
Log ind
Book møde

Vi er Nordcad

Få adgang til markedets bedste teknologiske platform – uanset om det drejer sig om et enkelt program til diagramtegning eller om fuldt udbyggede systemer med avanceret software til CFD, SI, PI, RF, antenne, analyse, simuleringer, PCB og integrationer til jeres PLM system. Vi har branchens bedste hotline support, der kan hjælpe og guide dig hurtigt og effektivt.

Nordcad
Team Nordcad
Se hele teamet

Mere end 30 års erfaring med ECAD

Nordcad har været med siden tiden med floppy disks og walkmans. Vi ved, hvad der kræves for at lykkes med elektronikdesign i dag. Vores team hjælper både nye virksomheder såvel som nogle af de største virksomheder i Norden med at få succes med deres værktøjer.

Vi gør meget mere end blot at levere den bedste software til branchen. Vi tilbyder vores kunder en skræddersyet løsning. 

Vores erfarne teknikere kan træne dig i brugen af værktøjerne, og de er også til rådighed på hotline-support for at besvare eventuelle tekniske spørgsmål. 

Lær mere om Nordcads historie

Stiftelse af Nordcad

Nordcad Systems A/S stiftes, og bliver distributør af OrCAD produkterne til diagramtegning (SDT) og printudlægning (PCB2/PCB386). Pc’en var på denne tid ved at komme ind i elektronikudviklingen, og de første leverancer af software foregik via motorcykel og var i form af floppy disks. Ganske kort tid efter påbegyndes salg og support af Microsim PSpice til mixed analog/digital simulering.

I 1988 starter Arvid Thorndahl indenfor salg og markedsføring.

1987

Nye ejere

I 1994 overtager Arvid Thorndahl ejerskabet og tiltræder som direktør. OrCAD er på det tidspunkt ved at blive branchens foretrukne diagramværktøj. PSpice havde samtidig godt fat både i industri, skoler og studerende bl.a. med deres lite version. Mange ordrer kom ind på fax og licenser blev sendt ud med fragtmand. Der var tykke manualer til værktøjerne og uddannelser blev afviklet ved hjælp af overheadprojektorer.

I 1995 tiltræder teknisk chef Ole Ejlersen, og han bliver hurtigt et stort aktiv for Nordcad. Ole sætter nye standarder for teknisk support, og har været en afgørende faktor for at Nordcad til stadighed leverer en uovertruffen support til alle brugere. I 2001 bliver Ole en del af ejerkredsen, og sammen med Arvid startes et parløb om at blive Nordens førende E-CAD leverandør.

1994-2001

Nordens største leverandør

Den 1. januar 2017 åbnede muligheden sig for at servicere elektronikvirksomheder i Norge, og Nordcad står nu for distributionen til norske elektronikvirksomheder under datterselskabet Nordcad AS. På dette tidspunkt bliver vi til Skandinaviens største leverandør af software til elektronikudvikling.

Vi arbejder hele tiden mod målet om at styrke den danske og norske elektronikudvikling, og derfor åbnede vi i 2019 fysisk kontor i Forskningsparken i Oslo. Her vil vi bidrage til udviklingen i innovationsmiljøet, samt dele vores viden og kompetencer med netværket.

Vokseværket i Nordcad fortsætter i takt med at vi hjælper en lang række danske virksomheder med at integrere elektronikdesignværktøjerne og øvrige systemer såsom PLM/ERP/økonomisystemer.

2017

Overtagelse af den svenske distributør

1 september 2019 overtager Nordcad forhandling af Cadence i Sverige, Finland og Estland. Nordcad opkøber den svenske distributør Gateline og bliver dermed repræsenteret i hele Norden. Samtidig indtræder Søren Jul Christiansen og Ulrich Jespersen i ejerkredsen, så Nordcad nu drives af et team på fire personer. Den tekniske afdeling vokser med yderligere 3 personer til i alt 9 teknikere, der dækker en lang række kompetencer som PCB design, software udvikling, simulering, signal integritet, power integritet, komponentstyring, hotline support mv.

2019

Fire selskaber – ét navn

Den 1. juli 2020 bliver det finske selskab Nordcad Oy etableret som selvstændigt søsterselskab til danske Nordcad Systems A/S, og er nu ikke længere under den svenske leverandør GATEline by Nordcad. Det finske selskab viderefører samtidig distributionen af Cadence til Estland.

Den 1. juli 2021 skifter GATEline by Nordcad officielt navn til Nordcad AB, og alle fire selskaber i Sverige, Norge, Finland og Danmark bærer nu samme navn for at opnå en større synergi på tværs af landegrænserne. Det betyder at selskaberne i fællesskab kan bidrage til at løfte standarden for elektronikudvikling på tværs af hele Norden.

Fra samme dato flytter Nordcad AB til nye lokaler: Elektronvägen 4, 141 49 Huddinge.

Fra 15. august flytter Nordcad Systems A/S ligeledes i større lokaler: Ryesgade 60b, 9000 Aalborg.

2020-2021

Vores grundværdier

Nordcad

Professionalisme

Vi arbejder med Nordens førende elektronikvirksomheder, og vil derfor altid håndtere data med fortrolighed, og behandle kunden med respekt.

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at levere aftalte opgaver til tiden, og vi lægger en stor ære i at løse opgaverne efter kundens ønsker og behov.

Fleksibilitet

Vi har stor forståelse for vigtigheden af at tilpasse os kundens krav og ønsker, og står altid til rådighed, når kunden har behov for hjælp.

Copyright © 2024 Nordcad Systems A/S
cross